Refusionspolitik

Definitioner

  1. ”Sælger” betyder TONI A/S, CVR nr. 40784608, Lykkesholms Allé 11a, 1902 Frederiksberg C, Danmark.
  2. ”Køber” betyder enhver virksomhed, der køber eller på anden måde modtager Produkter og/eller tjenesteydelser fra Sælger. Sælger tilbyder udelukkende salg til autoriserede VVS montører eller autoriserede forhandlere. Sælger tilbyder som udgangspunkt ikke salg til privatkunder.
  3. ”Produkter” betyder enhver vare, der sælges og/eller leveres af Sælgeren.
  4. ”Ordrebekræftelse” betyder en skriftlig bekræftelse fra Sælger af en afgivet ordre af Køber og/eller en bekræftelse af en aftale indgået mellem Sælger og Køber.

 
Returnering

  1. Såfremt Køber ønsker at returnere Produkterne, skal Køber inden 14 dage efter levering meddele Sælger, at Køber fortryder sit køb og ønsker at returnere Produkterne.
  2. Køber kan returnere købte Produkter til Sælger, forudsat at Produkterne returneres i original emballage, og at Produkterne er i ubeskadiget og ubrugt stand. Idet Sælger producerer Produkterne efter modtaget bestilling, vil Køber alene modtage 50 % af købesummen retur. Såfremt Produkterne ikke returneres i overensstemmelse med punkt 7.2, er Sælger berettiget til at foretage forholdsmæssigt afslag i købesummen udover de 50 % i afslag, jf. ovenfor.
  3. Returnering skal ske til TONI A/S, Lykkesholm Allé 11A, 1902 Frederiksberg C, Danmark.
  4. Produkterne skal være Sælger i hænde 14 dage efter, at Køber har meddelt Sælger, at Køber ønsker at fortryde sit køb. I det tilfælde, at denne frist overskrides, kan Sælger nægte at modtage Produkterne, og Køber er ikke berettiget til at kræve sin betaling for Produkterne tilbage.
  5. Sælger tilbagebetaler beløbet uden unødig forsinkelse, og senest 14 dage regnet fra den dato, Sælger har modtaget fyldestgørende og tilstrækkelig dokumentation for, at Køber har returneret Produkterne. Såfremt Sælger ikke modtager en sådan dokumentation, regnes 14 dage fra den dato, hvor Sælger har modtaget de returnerede Produkter.
  6. Køber afholder alle omkostninger og bærer risikoen ved returnering af Produkterne, indtil Produkterne er Sælger i hænde.

 
Reklamation, mangler og forsinkelse

  1. I forbindelse med levering er Køber forpligtet til straks at foretage en grundig og passende undersøgelse af de leverede Produkter.
  2. Såfremt Produktet lider af en mangel, skal Køber straks efter levering give Sælger besked herom, hvis Køber ønsker at påberåbe sig manglen.
  3. Købers reklamationsret dækker ikke fejl, skader, slitage eller andre mangler som følge af forkert betjening, ringe vedligeholdelse, vold, uautoriserede indgreb, manglende efterlevelse af brugsanvisning eller andre forhold, som Køber er ansvarlig for.
  4. Såfremt Sælger anerkender en mangel kan Sælger vælge mellem (i) at lade manglen
  5. afhjælpe af Sælger, (ii) ombytte Produktet, eller (iii) annullere ordren.
  6. Sælger er alene forpligtet til at afhjælpe mangler eller ombytte Produktet, såfremt det (efter Sælgers vurdering) ikke findes uforholdsmæssigt omkostningskrævende for Sælger.
  7. Ved reklamation afholdes fragtomkostninger for returnering af Produktet af Sælger.
  8. Uanset Sælgers ansvar under dette punkt, vil Sælgers maksimale ansvar højest kunne udgøre DKK 100.000,00.
  9. Såfremt Sælger bliver forsinket med levering af en ordre, kan Sælger udskyde leveringen med op til 30 dage uden ansvar. Såfremt der herefter fortsat foreligger forsinkelse, kan Køber vælge at hæve køber. Køber kan dog i denne situation ikke kræve erstatning såfremt Sælger tilbagebetaler købesummen.
 
Opdateret 15. april 2024