Din indkøbskurv

    Business customer and purchasing from outside of Danmark?
    Then add your VAT number for VAT free purchasing.

    08/20-2020

    Poppelhuset

    Historier / Poppelhuset

    Poppelhuset

    Poppelhuset – en charmerende patriciavilla med kvalitet i højsædet

    En smuk patriciavilla fra 1930erne har dannet ramme om Anne og Rasmus’ boligdrøm. Parret har været i gang med en omfattende renovering af deres gamle villa i snart to år, og fra processens start var målet at føre huset tilbage til sin oprindelige pragt med et gennemgående fokus på tidløst design og en stor respekt for husets byggestil. Villaen, der ligger helt unikt placeret tæt på Silkeborg-søerne, var sidst blevet opdateret i 60erne, hvor en række af tidens løsninger flyttede ind og skærmede for husets gedigne byggestil. »Vi har virkelig arbejdet med at føre huset tilbage sit originale udtryk med elementer som stuk, høje paneler, fyldningsdøre og sildebensgulve, der er tidstypiske for en patriciavilla«, forklarer Anne. 

    Selvom det unge par ikke var på boligjagt, da villaen kom på markedet, kunne de ikke stå for byggestilen, som på trods af misholdte elementer skinnede klart igennem med et enormt potentiale og en stor grund et stenkast fra bymidten i naturskønne omgivelser. »Huset var det første på sin vej, og faktisk det første i området, så det skiller ud i kvarteret på mange måder«, lyder det fra ejeren Anne, der også beskriver renoveringsprocessen som en kunst i at prioritere mellem kostelige og gedigne løsninger, som fletter fingre med husets ånd.

    Netop kvalitet har været det afgørende element i renoveringsprocessen, hvor parret blandt andet har håndplukket en kombination af håndmalede køkkenfronter, snedkererede skuffer og eksklusive greb til husets køkken. Lyse, rolige farver i alle rum skaber et harmonisk udtryk og lader smukke, arkitektoniske elementer som bjælker, gulve og paneler træde frem.
    Også ved indretningen af husets rummelige badeværelse og valget af armaturer til håndvask, bruser og badekar er parret ikke gået på kompromis med udtryk eller kvalitet. »Det skulle bare være den stil, som TONI Copenhagen tilbyder«, forklarer ejerne, der ikke alene forelskede sig i Christiansborg-serien og dens klassiske ydre, men også det håndværk, der ligger i armaturernes tilblivelse. »At vælge TONI Copenhagen er en slags kvalitetsstempel for huset«, lyder det fra Anne.